Fra den 9. juli 2026 virker
Digital Post-appen ikke længere på ældre Android telefoner, der ikke
understøtter opdatering til Android HyperOS styresystem. Det påvirker bl.a.
telefoner af mærket Xiaomi med styresystemet 9 og 10. Systemopdateringen er imidlertid nødvendig
for fortsat at sikre en sikker og stabil Digital Post-app og mindske risiko for
svindel.
Hvad betyder det for dig?
For langt de fleste brugere har sikkerhedstiltaget ingen
betydning, da deres telefoner understøtter opdateringen. Brugerne vil fortsat
kunne logge ind i Digital Post-appen, som de plejer.
Brugere, med ældre Android telefoner der ikke kan opdateres,
vil fremover skulle benytte webklienten Digital Post på borger.dk, når de skal
læse post på telefonen eller benytte en anden visningsklients app fx e-Boks
eller Mit.dk.
Hvor kan du få hjælp?
Hvis du er i tvivl om din telefon bliver påvirket, eller du oplever
problemer med at logge på Digital Post-appen, kan du kontakte Digital
Post-supporten på 33 98 00 33 eller via deres support-side her.
Opdateringer til telefoner er vigtige for at øge
sikkerheden
Efterhånden som telefonmodeller bliver ældre, stopper
producenterne ofte med at levere opdateringer til styresystemet. Det betyder,
at telefonen ikke længere modtager fejlrettelser, sikkerhedsopdateringer eller
nye funktioner.
Manglende opdateringer påvirker de apps, der er installeret
på telefonen eller tabletten – herunder Digital Post-appen. Digital Post-appen
bliver løbende opdateret for at styrke både sikkerhed og brugervenlighed, og
disse opdateringer kræver et understøttet styresystem.
Fra den 9. juli vil Digital Post-appen derfor ikke længere
kunne bruges på ældre telefoner, som ikke understøtter en opdatering til
Android HyperOS.
Hvordan finder jeg ud af, hvilket styresystem min Android
telefon har?
- For
at finde den softwareversion, der er installeret på din telefon, skal du
gå til: Indstillinger > Om telefon > Android-version.
- Hvis
det viser sig, at du bruger Android 9 på din telefon, så kan du ligeledes
undersøge i din telefons indstillinger, om du kan opgradere til Android 10
eller en nyere version.