Du har ret til fødevarechecken, hvis du opfylder 2 betingelser:
- Du skal modtage børne- eller ungeydelse for april 2026.
- Dit indkomstgrundlag i 2025 var under 475.300 kr.
Hvis du ikke har en årsopgørelse for 2025, så vil Udbetaling Danmark tage udgangspunkt i din årsopgørelse for 2024. Her gælder en indkomstgrænse på 457.500 kr.
Situationer, hvor du selv skal ansøge om fødevarechecken
Fødevarechecken udbetales som udgangspunkt automatisk, men du skal selv ansøge, hvis:
- du pr. 31. maj 2026 beskattes efter kildeskattelovens § 48 F (forskerskatteordningen). Du skal kunne dokumentere, at din indkomst i 2025, tillagt indkomst omfattet af § 48 F og fratrukket arbejdsmarkedsbidrag, ikke oversteg 475.300 kr.
- du ikke har en årsopgørelse for 2024 eller 2025.
- du er EU/EØS- statsborger eller statsborger fra Schweiz og har inden den 30. september 2026 ansøgt om udbetaling af børne‑ og ungeydelse for april 2026, men endnu ikke har fået ydelsen udbetalt på tidspunktet for den automatiske udbetaling.
Du kan ansøge fra den 1. juli 2026.
Fristen for at søge er den 30. september 2026.