Udbetaling Danmark fradrager dine pensioner i fleksydelsen. Fradragets størrelse afhænger af, om pensionen udbetales samtidig med fleksydelsen eller ej.
Pensioner der ikke udbetales samtidig med fleksydelsen
Fradraget i fleksydelsen er 80 pct. af den samlede pensionssum.
Pensionssummen bliver gjort op pr. den dato, hvor du starter på fleksydelse og afhænger af, om pensionen udbetales livsvarigt eller i en tidsbegrænset periode/som et engangsbeløb. Hvis pensionen udbetales:
- livsvarigt, så beregnes pensionssummen som en procentdel af den forventede årlige udbetaling
- i en tidsbegrænset periode eller på en gang, dvs. som et engangsbeløb, så beregnes pensionssummen som en procentdel af pensionsordningens depotværdi.
Skemaet viser, hvordan pensionssummen beregnes:
HVIS PENSIONEN UDBETALES ... | PENSIONSSUM |
---|---|
Livsvarigt | 80 pct. af den forventede årlige udbetaling |
Tidsbegrænset eller på en gang* | 5 pct. af depotværdien |
* Fx udbetalinger fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond, ratepension, ophørende pension, kapitalpension, aldersopsparing og aldersforsikring.
Eksempel:
Skemaet viser, hvordan fradraget i fleksydelsen beregnes, når pensionen ikke udbetales samtidig med fleksydelsen.
PENSION | BELØB | PENSIONSSUM |
---|---|---|
Livsvarig pension, forventet årlig udbetaling | 120.000 kr. | 80 pct. af 120.000 kr. = 96.000 kr. |
Kapitalpension, depotværdi | 450.000 kr. | 5 pct. af 450.000 kr. = 22.500 kr. |
Ratepension, depotværdi | 300.000 kr. | 5 pct. af 300.000 kr. = 15.000 kr. |
Samlet pensionssum | 133.500 kr. | |
Fradrag pr. år | ||
Fradrag i fleksydelse | 80 pct. af 133.500 kr. = 106.800 kr. |
Løbende pensioner der udbetales samtidig med fleksydelsen
Hvis du samtidig med fleksydelsen får løbende udbetalinger fra en livsvarig eller tidsbegrænset pension, der er oprettet:
- via en arbejdsgiver, så er fradraget i fleksydelsen 64 pct. af de løbende årlige udbetalinger
- privat, så er fradraget i fleksydelsen 80 pct. af pensionssummen.
Eksempel 1:
Skemaet viser, hvordan fradraget i fleksydelsen beregnes, når pensionsordningen er oprettet via en arbejdsgiver, og pensionen udbetales samtidig med fleksydelsen.
PENSION (arbejdsgiver) | BELØB | FRADRAG PR. ÅR |
---|---|---|
Livsvarig pension, løbende årlig udbetaling | 120.000 kr. | |
Fradrag i fleksydelse | 64 pct. af 120.000 kr. = 76.800 kr. |
Eksempel 2:
Skemaet viser, hvordan fradraget i fleksydelsen beregnes, når pensionsordningen er oprettet privat, og pensionen udbetales samtidig med fleksydelsen.
PENSION (privat) | BELØB | PENSIONSSUM |
---|---|---|
Livsvarig pension, løbende årlig udbetaling | 120.000 kr. | 80 pct. af 120.000 kr. = 96.000 kr. |
Fradrag pr. år | ||
Fradrag i fleksydelse | 80 pct. af 96.000 kr. = 76.800 kr. |