Kontakt Lønmodtagernes Feriemidler

Det spørger andre om

Ved overgangen til den nye ferielov blev op til 5 ugers feriepenge, der blev optjent i perioden 1. september 2019 - 31. august 2020, indefrosset for alle lønmodtagere. De feriepenge kaldes ’feriemidler’ for at adskille dem fra de almindelige feriepenge, som optjenes og kan udbetales løbende. De indefrosne feriemidler er en opsparing, der automatisk udbetales, når du når folkepensionsalderen. Du kan vælge at udskyde udbetalingen, hvis du ønsker det.  

De almindelige feriepenge, du har optjent fra og med den 1. september 2020, kan du læse mere om på borger.dk:

Dine feriemidler bliver automatisk udbetalt, når du når folkepensionsalderen. Du kan vælge at udskyde udbetalingen, hvis du ønsker det.  

Du kan ansøge om tidlig udbetaling af feriemidler, hvis du forlader arbejdsmarkedet permanent. Det gælder, hvis du forlader arbejdsmarkedet inden folkepensionsalderen og opfylder en af følgende 7 betingelser:

  • Du modtager førtidspension.
  • Du modtager seniorpension.
  • Du modtager efterløn.
  • Du modtager 'tidlig pension' efter lov om social pension (Arne-pension).
  • Du modtager fleksydelse.
  • Du modtager alderspension, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold.
  • Du har taget varigt ophold i udlandet, hvilket betyder, at du har haft adresse i udlandet i mindst 6 måneder.

Du kan tidligst søge om udbetaling af feriemidlerne, efter du har forladt arbejdsmarkedet.

Ring på 70 11 41 00

 Ugedag Tidspunkt
Mandag - fredag  09:00-14:00
Lørdag - søndag  Lukket

Lukket helligdage, fredag efter Kr. Himmelfart, 5. juni samt 24. til og med 31. december.

Skriv til Lønmodtagernes Feriemidler

Lønmodtagernes Feriemidler besvarer din henvendelse så hurtigt som muligt.

Postadresse

Lønmodtagernes Feriemidler
Kongens Vænge 8, 3400 Hillerød.

Hvis du har spørgsmål til de feriemidler, du har optjent, skal du kontakte din arbejdsgiver.