Hvis du vil klage over Rigsarkivets afgørelse, afhænger din klageadgang af, om du har søgt indsigt i digitale arkivalier eller papirarkivalier. I din afgørelse fra Rigsarkivet kan du se på hvilket grundlag, du har fået indsigt, og læse en klagevejledning.
- Indsigt i digitale arkivalier: Digitale arkivalier er dokumenter, registre og data, som myndigheden i sin tid har skabt digitalt på en computer. Hvis du har fået indsigt i digitale arkiver efter arkivlovens § 39a, kan du klage til Datatilsynet.
- Indsigt i papirarkivalier: Papirarkivalier er dokumenter, registre og sager, der oprindeligt er skabt på papir. Hvis du har fået indsigt i papirarkivalier efter arkivlovens § 39b, kan du klage til Kulturministeriet, hvilket følger af arkivlovens § 43a, stk. 1. Du skal dog først sende din klage til Rigsarkivet.
Du skal klage skriftligt. Du skal henvise til Rigsarkivets journalnummer og beskrive, hvorfor du er utilfreds med afgørelsen.
Du kan sende din klage på 2 måder:
E-mail: mailea@rigsarkivet.dk
Post:
Rigsarkivet, Enheden for Dokumentation
Kalvebod Brygge 34
1560 København.