Du har ret til at ansøge om at se historiske oplysninger fra et arkiv om din behandling på et sygehus, og det er gratis at få udleveret dokumentation om dig selv fra et arkiv. Noget materiale er afleveret til et arkiv, mens andet stadig opbevares på et sygehus. Bemærk dog, at langt fra alle historiske patientjournaler er bevaret.
Sundhedsoplysninger om dig i arkiverne
Arkiverne i Danmark kan have patientjournaler og andre oplysninger om behandling på sygehuse, men start på sundhed.dk
Vælg kommune for at se selvbetjening og information, der gælder dig
Læs mere og selvbetjeningsløsninger
Hvor finder jeg mine tidligere patientjournaler fra sygehuse?
Start på sundhed.dk
Fra ca. 2010 og frem til i dag kan du finde mange patientjournaler og andre sundhedsoplysninger fra fx sygehuse på sundhed.dk.
Patientjournaler fra sygehuse kan findes i et arkiv
Historiske sundhedsoplysninger, som fx patientjournaler fra offentlige sygehuse, kan findes et af disse 3 steder:
- På sygehuset
- I kommunens arkiv (fx kommunehospitaler)
- I Rigsarkivet.
Hvilke sundhedsoplysninger kan du forvente at finde i et arkiv?
Det er ikke alle sundhedsoplysninger, der er bevaret i et arkiv, og materiale fra forskellige sygehuse findes forskellige steder. Langt fra alle patientjournaler fra sygehuse er bevaret.
Mange sundhedsoplysninger er kun bevaret for et statistisk udsnit af befolkningen.
Rigsarkivet kan have følgende dokumentation:
- Patientjournaler fra offentlige sygehuse før 1990. Som oftest er der kun bevaret egentlige patientjournaler om personer, der er født den 1. i hver måned.
- Fødselsoplysninger fra fx fødejournaler og jordemoderprotokoller.
- Udskrivelsesbreve (epikriser) fra offentlige sygehuse for personer født den 2.-31. i hver måned. En epikrise er den lægefaglige betegnelse for den skriftlige overlevering fra den udskrivende læge til den praktiserende læge, speciallæge eller andre behandlere. En epikrise er typisk 1 side med en kort lægefaglig beskrivelse af diagnose og behandling.
Kommunernes arkiver kan have følgende dokumentation:
- Kommunens skoletandpleje
- Kommunal sundhedspleje
- Patientjournaler fra kommunehospitaler.
Sundhedsoplysninger, der typisk ikke er bevaret i et arkiv:
- Sygehuse: patientjournaler for personer, der er født den 2.-31. i hver måned
- Privatpraktiserende læger og tandlæger
- Privatpraktiserende psykologer og psykiatere
- Privathospitaler
- Andre private klinikker.
Dokumentation om dig: Hvad kan du forvente at modtage?
Du modtager typisk din dokumentation fra arkivet i form af en skannet kopi af dokumenterne. Du kan ikke få udleveret de originale papirer.
Oplysninger om andre personer
De skannede dokumenter, du modtager fra et arkiv, vil typisk have anonymiseret tekst, hvor private oplysninger om andre personer er blevet fjernet. Du har nemlig ikke ret til at se andre personers private oplysninger. Det gælder også oplysninger om din nære familie, selv om oplysningerne står i de dokumenter, hvor du er nævnt.
Private oplysninger kan fx være oplysninger om:
- Økonomi
- Religion
- Strafbare forhold
- Sociale forhold
- Helbredsforhold og sundhedsoplysninger.
Hvis oplysningerne ikke er anonymiseret, kan du være underlagt vilkår for, hvordan du må bruge oplysningerne.
Søg sundhedsoplysninger fra 2010 til i dag: Start på sundhed.dk
Søg patientjournaler fra sygehuse fra 1977 til 2019
Hvis du ikke ved, hvilket sygehus du har været på
Hvis du har modtaget behandling på et sygehus i perioden fra 1977 til 2019 og ikke kender navnet på sygehuset, kan du søge indsigt i dine data i Landspatientregistret hos Sundhedsdatastyrelsen for at få navnet på sygehuset:
Når du ved, hvilket sygehus du har været på
Start med at søge aktindsigt hos regionen:
Hvis regionen ikke har oplysningerne, skal du søge oplysningerne fra enten kommunens arkiv eller Rigsarkivet:
Søg patientjournaler fra sygehuse før 1977
Start med at søge aktindsigt hos regionen for at finde ud af, hvilket hospital du har været indlagt på:
Når du kender navnet på sygehuset, kan du søge dine oplysninger fra enten kommunens arkiv eller Rigsarkivet:
Hvis du vil klage
Hvis du vil klage over Rigsarkivets afgørelse, afhænger din klageadgang af, om du har søgt indsigt i digitale arkivalier eller papirarkivalier.
I din afgørelse fra Rigsarkivet kan du se på hvilket grundlag, du har fået indsigt og læse en klagevejledning.
- Indsigt i digitale arkivalier: Digitale arkivalier er dokumenter, registre og data, som myndigheden i sin tid har skabt digitalt på en computer. Hvis du har fået indsigt i digitale arkiver efter arkivlovens § 39a, kan du klage til Datatilsynet.
- Indsigt i papirarkivalier: Papirarkivalier er dokumenter, registre og sager, der oprindeligt er skabt på papir. Hvis du har fået indsigt i papirarkiver efter arkivlovens § 39b, kan du klage til Kulturministeriet, hvilket følger af arkivlovens § 43a, stk. 1. Du skal dog først sende din klage til Rigsarkivet.
Du skal klage skriftligt. Du skal henvise til Rigsarkivets journalnummer og beskrive, hvorfor du er utilfreds med afgørelsen.
Du kan sende din klage på 2 måder:
E-mail: mailea@rigsarkivet.dk
Post:
Rigsarkivet, Enheden for Dokumentation
Kalvebod Brygge 34
1560 København.
Hvis du har fået indsigt i digitale arkivalier efter arkivlovens § 39a, kan du også klage til Datatilsynet:
Lovgivning
Når du søger oplysninger om dig selv fra et offentligt arkiv, fx i Rigsarkivet eller kommunearkiver, behandles din ansøgning efter arkivlovens § 39a (for digitalt skabt materiale) og § 39b (for materiale, der oprindeligt er skabt på papir).
Hvis sagen, du søger indsigt i, ikke er afleveret til et offentligt arkiv, kan sagen stadig ligge hos den instans eller myndighed, der er ansvarlig for sagen, fx kommunen, institutionen osv. Hvis du søger oplysninger om dig selv hos den relevante instans eller myndighed, behandles din ansøgning efter forvaltningsloven.